I tre dage er der ikke blevet konstateret et eneste nyt coronatilfælde blandt morsingboerne. Det har fået incidenstallet – antal smittede pr. 100.000 indbyggere – til at styrtdykke.
Således skal man nu langt ned på listen for at finde Morsø Kommune. Med et incidenstal på 49,5 for 10 nyregsitrerede tilfælde den seneste uge, har 39 kommuner nu et større smittetryk. Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI), som senest er blevet opdateret mandag eftermiddag.
Det er nu 6. dag i træk, at smittetrykket på Mors falder. Desuden er der tale om en halvering af antal nysmittede sammenlignet med tallene fra sidste torsdag.
I Thisted Kommune er der tale om status quo i forhold til de tal, som kom fra SSI i søndags. I de seneste syv dage er 27 thyboer blevet konstateret smittet med coronavirus. Det giver et incidenstal på 62,2.
Foto: Line Bloch Klostergaard