Snestormen raser: Al busdrift indstillet og problemer med strømmen

Nordjyllands Trafikselskab har onsdag eftermiddag indstillet al buskørsel.

– Bus driften er indstillet på grund af sne vejeret, lyder den korte melding på trafikselskabets hjemmeside.

Der har gennem dagen været meldinger om, at flere busser skulle være kørt i grøften. Redaktionen er i den forbindelse ikke bekendt med, at nogle personer skulle være kommet til skade.

– De glatte veje gør, at det er umuligt for busserne at komme frem, og det er for farligt for vores chauffører at fortsætte deres kørsel. Derfor vil alle busser – både regionale, Ekspresbusser og bybusser – blive indstillet, skriver Nordjyllands Trafikselskab på sin facebook-side.

Man kan holde sig orienteret om busdriften HER.

Der kører desuden ingen lokalbusser på Mors og i Thy i morgen, torsdag.

Problemer med strømmen
Snevejret har også haft konsekvenser uden for vejene.

Thy-Mors Energi oplyser, at der opleves strømsvigt flere steder i Thy og på Mors.

– Der er i øjeblikket strømafbrydelse på en stor del af Mors, i Hurup, Bedsted, Snedsted og Vestervig, skrev forsyningsselskabet på sin facebook-side midt på eftermiddagen.

Flere andre steder end de før nævnte har også i løbet af dagen været ramt af strømnedbrud.

Situationen opdateres løbende på www.tme-elnet.dk eller på facebook.com/ThyMorsEnergi

LÆS OGSÅ:

Al unødig kørsel frarådes i Thy og på Mors

 

Forfatter

Related posts

Top