Socialudvalgsformand fastholder: – Vi har betalt for meget!

Igår fortalte vi historien om, hvordan man på Bornholms Hospital var lykkedes med at nedbringe antallet af indlæggelser ved at skifte fra aktivitetstyring til værdibaseret styring.

I 2016 gav Region Hovedstaden Bornholms Hospital mulighed for at arbejde ud fra et budget, der ikke afhænger af, hvor mange behandlinger de udfører. Nu viser evalueringen, at det har resulterer i færre indlæggelser og mere nærhed og sammenhæng for patienterne.

Antallet af indlæggelser er også faldet på Aalborg Universitetshospital i Thisted – men her er den primære årsag at man ophørte med akut kirurgi i sommeren 2016, og at man har omlagt registreringerne i akutmodtagelsen hvilket har betydet, at antallet af registrerede indlæggelser i akutmodtagelsen blev reduceret fra 7.756 i 2016 til 2.925 udskrivninger i 2018. Det svarer til et fald på ca. 400 pr måned.

Socialudvalgsformand i i Morsø Kommune, Henning Sørensen, mener stadig, at Morsø Kommune har betalt op mod 25 mio. kroner for meget i aktivitetsbestemt medfinansiering af sygehuset i Thisted. Foto: Morsø Kommune

Omlægningen består i, at patienter i stedet for at blive indlagt er blevet registreret som værende akut ambulante, hvis de efter opholdet i akutmodtagelsen ikke er blevet indlagt i enten AMA (Akut modtageafsnit, red.) eller
en anden sengeafdeling. Konkret betyder det, at knap 5.000 indlæggelser er blevet konverteret til ambulante besøg.

Socialudvalgsformand i Morsø Kommune, Henning Sørensen, har tidligere sagt, at mener, at Morsø Kommune har betalt alt for meget i den aktivitetsbestemte medfinansiering:

LÆS OGSÅ: Efter Mors-kritik – Nu fastfryses den kommunale medfinansiering

– Jeg bliver endnu en gang bekræftet i, med det store fald i indlæggelser på Thisted sygehus, at Morsø og Thisted kommunes borgere har ydet langt mere i aktivitetsbestemt medfinansering end andre kommuner i det nordjyske, år man med et fald på ca 400 borgere pr. måned ved at en indlæggelse i 2016 kostede ca. 15.000kr. og en ambulant  behandling langt mindre.

– Jeg vil meget gerne gentage, at jeg tror at vi i Morsø kommune har betalt 25 millioner kroner for meget i forhold til de øvrige kommuner i Norjylland, og jeg kan stadig ikke forstå, at et regionsråd med Ulla Astman (A) i spidsen, som er valgt til at varetage hele områdets interesse, ikke på nogen måder vil kompensere for at man har registreret
mange borge som indlagt uden at de har været det.

LÆS OGSÅ:

Mindre regnearksarbejde resulterer i færre indlæggelser

Forfatter

Related posts

Top