Med nyt 300 kvadratmeter stort Klitmøller-bureau på Bolwigsvej vil Sol og Strand forstærke feriehusbranchens succes i Thy og Mors. Både danskerne og tyskerne er vilde med ferie i danske sommerhuse – og der er feriegæster til flere sommerhusene end dem, der lejes ud i dag, siger ejerrådgiver Walther Jensen og bureauchef Martin Kanstrup Jensen.
Både danske og tyske feriegæster er vilde med sommerhusferier – og det er kun blevet forstærket af corona-pandemien. Især på Jyllands vestkyst. Og Thy og Mors har et meget stort potentiale for at tiltrække endnu flere feriegæster – og bidrage til indtjening og omsætning i lokalsamfund langs hele kysten og i Limfjordsoplandet.
Det er baggrunden for, at Sol og Strand Feriehusudlejning netop nu er godt i gang med at opføre et nyt og fremtidssikret bureau på 300 kvadratmeter på Bolwigsvej. Lige midt i byen.
Det fortæller bureauchef Martin Kanstrup Jensen og ejerrådgiver Walther Jensen, der står for den daglige kontakt til sommerhusejere i hele Thy og på Mors, som lejer deres sommerhuse ud gennem Sol og Strand.
TRE FANTASTISKE SÆSONER – OG UDSIGT TIL MERE
-Vi har haft de tre bedste sæsoner nogensinde i de seneste år. 2021 var bedre end 2019, der ved bedste nogensinde. Og 2022 var endnu bedre end 2021. Allerede inden udgangen af oktober 2022 havde vi faktisk slået hele udlejningen i 2021, som ellers var rekordåret. Og vi tror, det kommer til at forsætte – også ud i fremtiden, siger ejerrådgiver Walther Jensen.
-Coronaen har været en kæmpe øjenåbner for mange danskere. I 2020, da danskerne ikke kunne rejse ud af landet og var nødt til at holde ferie i Danmark, fandt rigtig mange ud af, hvor mange store kvaliteter, der følger med, når man holder ferie i et sommerhus i Danmark.
-Danskerne blev så vilde med ferieophold i sommerhuse langs Danmarks kyster, at de bliver ved med at komme. Ikke bare i sommerens højsæson, men også ud over resten af året.
-Og tyskerne – der jo ikke kunne komme ind i 2020 – bliver også ved med at komme. De kommer faktisk flere end nogensinde – også det gør de også ud over hele året. Vi er tæt på at få skabt den helårs-turisme, som hele turisterhvervet i Danmark har stræbt efter i årtier.
Foto: Arkivfoto – Sol og Stands nuværende kontor i Klitmøller