Efter flere ugers kritik og diskussion melder erhvervsminister Simon Kollerup (S) nu ud, at det skal være muligt at udleje sit sommerhus i op til 41 uger.
Han ønsker dermed ikke længere at begrænse sommerhusejernes mulighed for at udleje deres sommerhuse, som ellers Erhvervsstyrelsen foreslog i september. Det oplyser han i en pressemeddelelse.
Foreslaget indeholdt bl.a. en reducering af de antal uger et sommerhus må blive udlejet i. Konkret blev det foreslået at reducerer antallet af uger fra 41 til 35.
Men efter forslaget har været i høring står det ifølge Simon Kollerup klart, at det kan få store konsekvenser for turismen. Derfor vil Erhvervsstyrelsen nu ændre vejledningen.
– Danmark er et skønt ferieland, og mange butikker og erhvervsdrivende er afhængige af den danske turisme. Der er afgørende, at vi fremmer virkelysten og driften i vores små byer. Derfor er det vigtigt, at vi finder den rigtige balance. Så sommerhusejerne får frihed til at leje deres huse ud, når de ikke bruger det selv, og dermed hjælper med skabe liv i ferielandet. Men hvor vi samtidig beskytter sommerhus-Danmark mod erhvervsmæssig udlejning, siger erhvervsminister Simon Kollerup.
Venstre har sammen med De Konservative kaldt erhvervsminister Simon Kollerup i samråd om sagen. Samrådet afholdes idag,
LÆS OGSÅ:
Arkivfoto: Erhvervsministeriet