Sovende beboer reddet ud af naboer

En glemt gryde på et komfur kunne nemt have kostet beboeren livet, da der tidligt søndag morgen udbrød brand i et hus på Gyvelvænget i Bedsted.

Alarmen gik cirka kl. 04.15.

Det ultimativt tragiske blev dog undgået takket være gode naboers opmærksomhed.

– Naboens søn hørte en pippen et eller andet sted fra. Han gik ud på gaden og kunne her høre en røgalarm fra naboens hus. Samtidig kom en anden nabo forbi. Han var på vej for at hente sine børn hjem fra en fest, men stoppede op. Og sammen gik de to om bag huset, hvor de kunne konstatere, at der kom voldsom røg ud fra køkkenvinduet, indsatsleder Claus Sejer fra Nordjyllands Beredskab i Thy til Nordjyske.

Med hjælp fra en vandslange blev ilden på komfuret slukket, og i fællesskab fik man husets sovende beboer vækket.

Beboeren, som altså sov fra sin røgalarm, blev efterfølgende kørt til tjek på sygehuset.

Fotos: Presse-fotos.dk

Forfatter

Related posts

Top