Sparekasse giver 10.000 kroner til lokal forening

Sønderhå Hørsted Sparekasse har givet et sponsorat til Sønderhå KFUM & K’s Idræt på kr. 10.000.

– Pengene gives for et stort frivilligt arbejde, som Sønderhå KFUM & K’s Idræt yder til gavn for lokalområdet, fortæller sparekassedirektør Per Nørgaard Nielsen.

Foreningen plejer at afholde garantmøde i Sønderhå-Hørsted Sparekasse, men på grund af COVID 19-restriktionerne er det desværre ikke muligt at afholde garantmødet her i 2021.

– Derfor vil Sønderhå-Hørsted Sparekasse alligevel gerne påskønne foreningens arbejde, lyder det fra sparekassedirektøren.

Datoen for næste års garantmøde i Sønderhå-Hørsted Sparekasse er allerede fastlagt til fredag den 25. marts 2022.

Foto: Sønderhå Hørsted Sparekasse

Forfatter

Related posts

Top