Sparekassen Thy har købt ikonisk bygning

Sparekassen Thy har købt Den Gamle Toldbod i Thisted; en ikonisk og unik bygning.

Huset, der er opført i 1885, skal i fremtiden huske sparekassens erhvervsafdeling.

– Nogle gange er man heldig, og der opstår en unik mulighed. Vi synes, at vi med muligheden for at købe Den Gamle Toldbod har fået en unik mulighed for at skabe perfekte rammer for vores erhvervsafdeling. Bygningen er unik og med synlig placering, der ikke findes bedre, siger Sparekassen Thy’s direktør, Ole Beith.

– Samtidig er vi også glade for, at vi kan være med til at sikre, at der fortsat er liv i den gamle smukke bygning, der troner frem i byens centrum.

Erhvervsafdeling i vækst
De 15 medarbejdere der arbejder i erhvervsafdelingen kræver plads når der skal laves forretninger med det lokale erhvervsliv og give dem det, de forventer at deres lokale bank. Og netop kundeoplevelsen er noget af det, der står øverst på dagsordenen.

– Med købet af Den Gamle Toldbod kan vi tage endnu et skridt på rejsen med at give kunderne noget ekstra. Vi får ikke nødvendigvis flere kvadratmeter, men vi får nogle langt bedre faciliteter, der sikrer optimale forhold til kunder og medarbejdere.

En perfekt køber
Thisted Bolig, der i dag har administration i bygningen, er glade for at det netop er Sparekassen Thy, der har købt den smukke ejendom.

– En bygning fra 1885 kræver en del løbende vedligeholdelse. Men samtidig får man jo også et stykke lokalhistorie, der ikke kan sammenlignes med noget andet. Vi er rigtig glade for, at Sparekassen Thy har købt bygningen og vil prioritere det forestående renoveringsarbejde og løbende vedligeholdelse, fortæller direktør fra Thisted Bolig, Chano Sauer.

Thisted Bolig flytter ud af bygningen, inden sommerferien for alvor går i gang, og arbejder i øjeblikket på at finde andre egnede lokaler.

Indflytning til efteråret 2019
– I Sparekassen Thy er vi allerede i gang med planlægningen af overtagelsen, hvor vi inden indflytning skal have renoveret facaden og alle vinduer i bygningen skal skiftes. Derudover skal der ske mindre indvendige justeringer. Når arbejdet er færdigt i løbet af efteråret 2019, slår vi dørene op til en hel ny og moderne er-hvervsafdeling, siger direktør Ole Beith.

Der er endnu ikke planer for, hvad der skal ske med ejendommen i Jernbanegade 19, hvor erhvervsafdelingen i dag har til huse. Men ejendommen skal enten sælges eller udlejes.

Foto: Sparekassen Thy

Forfatter

Related posts

Top