Spinning-event sikrede Mors-Thy Håndbold rekordresultat

Da Mors-Thy Håndbold fredag aften afviklede sit årlige spinning-event, som på grund af situationen med Covid-19 blev afholdt som et virtuelt event, endte det med et rekordresultat til klubben.

Lokale ryttere spinnede en lille halv million kroner ind til klubkassen – helt præcist blev det til 477.500 kroner, hvilket altså er rekord. Til sammenligning blev der både i 2019 og 2018 kørt omkring 430.000 kroner ind.

Blandt virksomhederne kørte Kenneth Christensen fra Thisted Kommune længst efterfulgt af Dean Petersen fra Fanklubben Bette Balkan og med Henrik Jensen, He-Va på tredjepladsen. Foto: Mors-Thy Håndbold

– Vi er utroligt taknemmelige over den fantastiske opbakning, vi har fået i forbindelse med arrangementet. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi havde lidt ondt i maven, da vi aflyste arrangementet i foråret. Omvendt har vi med det her nye koncept bevist, at selv Covid-19 ikke er i stand til at slå skår i den stærke lokale opbakning, Mors-Thy Håndbold har blandt vores sponsorer, og det er vi dybt taknemmelige for, siger salgsdirektør Hans Peter Jarl Madsen.

De mange indsamlede penge er tjent dels via de sponsorater, de enkelte ryttere havde, dels det antal kilometer hver enkelt rytter kørte hjem og dels via en online auktion på Odendo, hvor en række virksomheder havde sponsoreret flotte produkter, som man kunne byde på og hvor hele overskuddet gik til Mors-Thy Håndbold.

Foto: Mors-Thy Håndbold

Forfatter

Related posts

Top