Spørg om lov før du deler billeder af dine børn online

Når nutidens børn og unge bliver voksne, vil deres barndom være dokumenteret i tusindvis af billeder og videoer, der ligger online. Deres forældre er nemlig storforbrugere af sociale medier som Facebook og Instagram, og ofte er det billeder af børnene, der lægges op.

Men det er langt fra alle, der har det godt med at lægge ansigt til likes og kommentarer. I en ny undersøgelse, som Børns Vilkår har lavet blandt 1.090 respondenter på BørneTelefonens hjemmeside, svarer 8 ud af 10 ja til, at deres forældre lægger billeder op af dem uden at spørge om lov. En tredjedel af disse siger, at de bliver irriterede og/eller flove over delingen, og 28 procent svarer, at de ikke føler sig respekteret. Kun fire procent svarer, at de er ligeglade med billeddelingen.

– Hver gang vi som forældre deler billeder og videoer af vores børn, bidrager vi til den online dataindsamling, der er omkring børnene. Spørg derfor dit barn om lov, før du deler billeder, og overvej, om billederne er nogle, dit barn kan tåle at have liggende online, også som voksen. Særligt de mindste børn er ikke i en position til selv at kunne overskue dette, så her har vi som voksne et kæmpe ansvar, siger børnefaglig konsulent i Børns Vilkår, Sanne Lind.

Pressefoto/Børns Vilkår

Forfatter

Related posts

Top