Sponsored by Thy understøtter thy’ske talenter

Sponsored by Thy har afsluttet et workshopforløb, der har til formål at styrke såvel som skabe værdi for de sportslige talenter i Thy

Workshoppen skulle være med til at give atleterne nogle konkrete værktøjer og indsigter i forhold til, hvordan de kan håndtere den evige kamp, det er at søge sponsorater og dermed sikre økonomi til sin passion.

Forløbet har haft fokus på det rette narrativ, samt hvordan ens unikke kernefortælling potentielt kan sikre værdi rent kommercielt over for en potentiel sponsor.

Traditionelt set har sponsorater været omgærdet af diverse myter omhandlede filantropi og lokal forankring, hvor det i høj grad er de lokale sportsklubber og kulturinstitutioner, der er det primære omdrejningspunkt i forhold til denne strategi, eller til tider mangel på samme, der omhandler sponsorater.

I dag spiller det værdimæssige match mellem de to parter en større rolle i forhold til potentielle partnerskaber. Her er det primære fokus på involvering og engagement, der kan være medvirkende til at skabe værdi for de involverede parter. Det er derfor essentielt at have indsigt i, hvilke brandmæssige værdier en potentiel sponsorer læner sig op ad i forbindelse med et potentielt partnerskab.

Før dette bliver aktuelt for de Thy’ske atleter, så er det i første omgang essentielt, at de er bevidste omkring deres egne værdier og kernefortælling. Herefter kan man så gå videre, i forhold til hvordan dette potentielt falder i tråd med en given sponsor.

Diverse workshops, der kan videreudvikle atleternes viden og kompetencer inden for de omkringliggende facetter inden for elitesport, er noget Sponsored by Thy vil fortsætte med i projektets levetid.

Forfatter

Related posts

Top