Staten vil hjælpe med at betale varmeregningen

Denne vinter kan en markant større varmeregning lande hos 500.000 husstande som følge af globale stigninger på energipriser.

Ud af Danmarks godt 2,7 millioner husstande er det særligt de knap 500.000, der enten får varmen fra et naturgasfyr eller ligger i fjernvarmeområder med et højt gasforbrug, der kan risikere en stigning i varmeregningen på over 1000 kroner om måneden i den kolde tid.

Derfor vil regeringen med en ny varmepakke hjælpe ældre, kontanthjælpsmodtagere og andre borgere, der kan have svært ved at betale større uforudsete energiregninger.

– Det gælder for alle danskere, hvor det for alvor vil påvirke deres økonomi negativt. Det vil primært være folk på ydelser, siger Dan Jørgensen (S), der er klima-, energi- og forsyningsminister.

Som led i varmepakken sætter regeringen en pulje af på 100 millioner kroner, som kommuner kan søge for at få dækket merudgifter som personligt tillæg til pensionister eller enkeltydelser til kontanthjælpsmodtagere.

Foruden puljen opfordres fjernvarmeselskaberne til at udglatte stigningen, så kunder betaler over en længere periode fremfor på én gang.

Derudover er informationshjemmesiden Sparenergi.dk også blevet opdateret med råd og vejledning til borgere om, hvordan man holder energiregningen nede.

LÆS OGSÅ:

Vild prisstigning varsles: Varmeprisen i Nykøbing kan stige med 100% næste år

 

/ritzau/

Forfatter

Related posts

Top