Thisted er blandt de syv kommuner landet over, der nu får en ekstra pose penge af staten.
Det er regeringen og aftalepartierne bag finansloven der har afsat yderligere 23,5 millioner kroner til at sikre kvaliteten af drikkevand i de syv kommuner.
Ifølge en pressemeddelelse fra Miljøministeriet skal de ekstra midler til Thisted kommune bruges til at beskytte arealer, som vurderes særligt i risiko for forurening med pesticider og nitrat.
De 23,5 mio. kr. kommer oven i de 33,9 mio. kr., der allerede er afsat til området på finansloven.