Læserbrev af Lauge Larsen (S), medlem af Regionsrådet for Nordjylland

Stort set alle restriktioner i forbindelse med COVID-19 er nu ophævet, og der er grund til at gøre status.

Vi kan begynde med at slå fast, at Danmark har mange amatørvirologer. Og det er jo godt. Det er en del af et demokratisk samfund, at alle kan deltage i debatten.

Men man kan vel også forvente, at borgerne sætter sig ind i de faktiske forhold inden de deler ud af guldkornene. Man behøver ikke at være professor i retorik for at finde ud af, at guldkornene i denne situation i meget stor udstrækning er styret af afsenderens pengepung.

Det er jo reelt nok. Selvfølgelig må økonomiske forhold på en eller anden måde indgå i den samlede vurdering. Restriktionerne skal ikke koste mere end nødvendigt.

Jeg er sikker på, at de fleste danskere føler med de selvstændige og de lønmodtagere, der har betalt den højeste økonomiske pris. Det er bl. a. restauranter, musikere, minkavlere og hoteller.

Men den danske nedlukningsmodel må alligevel siges at have været meget vellykket.

Forholdsvis få er døde eller blevet alvorligt syge og med en økonomi i virkelig god form. De erhverv, der har haft store omkostninger på grund af nedlukningen, er blevet delvist kompenseret.

Hele nedlukningsprocessen er blevet genstand for en stor ideologisk debat. Og det er kun godt.

Vi lever heldigvis i et frit og åbent samfund. Denne debat spænder fra de mest besynderlige konspirationsteoretikere til den gruppe, der ikke er blevet voksne og som opfører sig som små forkælede børn. Over for disse grupper står en stor gruppe, bl. a. undertegnede, som mener, at Danmark har ført en ualmindelig klog og afbalanceret nedlukningspolitik.

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene om konspirationsteoretikerne. Fint de er her, men kom nu ind i kampen.

Fjern sølvpapirshatten og sæt jer ind i tingene i stedet for kun at tale om følelser.

Til den anden gruppe må man sige: se nu at blive voksne og tag ansvar. Denne gruppe umodne voksne synes det er et voldsomt indgreb, at man i en kortere periode ikke kan gå på bar og på natklub, og at man skal bruge mundbind.

Denne gruppe består af mange liberale og konservative, af de fleste aviser, bl.a. Nordjyske, og af mange unge anarkister, “men in black”.

Man må undre sig over, at så mange aviser åbenbart har følt et større behov for at beskytte annoncørernes interesser end at beskytte den brede befolkning.

Det er for billigt og ikke særligt demokratisk.

Hele COVID-19 pandemien i Danmark har vist, at det er klogt at lytte til eksperter.

Der er ikke mange medlemmer af Folketinget, og der er ikke mange journalister, der har en naturvidenskabelig uddannelse. Alligevel lyder mange af dem, som om de er forskningschef hos medicinalfabrikken Pfeizer eller overlæge i virologi på et universitetshospital.

Danmark har ført en behersket nedlukningsstrategi. De fleste andre lande har været meget mere nedlukkede.

Desuden er vi nok det land, der har testet flest, og dermed har vi kunnet holde smitten i ave. Og så har vi kunnet udnytte, at vi er et velorganiseret velfærdssamfund, uden de store økonomiske forskelle.

Et homogent samfund, der hænger sammen.

Tillykke med det.