Stigning i antal lokale spritbilister

Nye tal viser, at midt-, vest- og nordvestjyderne er dem der oftest kører spirituskørsel, og det i en sådan grad at Midt- og Vestjyllands Politi nu slår alarm.

De nye tal har opgjort sommerens sigtelser, og alene i Midt- og Vestjyllands politikreds, der også omfatter Morsø og Thisted Kommuner, er tallet steget sammenlignet med sidste år.

– Det er en stor politikreds, og det er svært at komme til og fra stederne (festivaler, koncerter, grillaftener osv, red.), og så bliver folk mange gange fristet til at tage chancen, siger færdselsleder ved Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Glintborg til TV Midtvest.

De nye tal viser, at fra uge 25 til uge 32 i år havde Midt- og Vestjyllands Politi 137 sager om spirituskørsel. Det er 18 sager mere end samme periode sidste år og 28 flere end i 2017.

Tallene viser også, at rigtigt mange af dem der bliver taget med for mange promiller i blodet, har kørt spritkørsel før.

Antal spiritusrelaterede sager i Midt- og Vestjyllands politikreds i sommermånederne:
2015: 140 sager
2016: 136 sager
2017: 109 sager
2018: 119 sager
2019: 137 sager

Foto: Politiet

Forfatter

Related posts

Top