Stik narresutten ind, Magnus!

Læserbrev af Kristian Tilsted, KV21kandidat for Venstre i Thisted 

Under titlen ”Tættere på II – Sundhed, uddannelse og udvikling” lancerede sundhedsminister Maguns Heunicke onsdag i denne uge et nyt begreb i det danske sundhedsvæsen, nemlig Nærhospitaler, meget velorkestreret her lige midt i valgkampen.

Nu sorterer hospitaler jo som bekendt ikke under kommunerne, men derimod under regionerne, så hvorfor overhovedet bringe emnet op som kandidat til kommunalbestyrelsen?

Jo ser I, det gør jeg af to helt overordnede og meget dybe bekymringer ifht. initiativet 1) ansvaret og udgiften  risikerer at lande i kommunerne 2) de nye enheder underminerer akutfunktionen i Thisted.

Begrebet Nærhospital er i den grad et narrativ som sundhedsministeren trækker op af hatten, som en anden tryllekunster der med et ”hokuspokus – regeringen i fokus udspil” lige løser afstandsudfordringen til  hospitalerne i hele landet, deler nogle milliarder ud til de kommuner der ikke har et hospital i forvejen, og vupti, så er alle glade.

Men udspillet er ræverødt, underfinansieret og mestendels spin fra ministerens side.

Sig nu sandheden Magnus!

Nærhospitalerne er ikke hospitaler, der er ingen senge og der er ikke tilknyttet fast lægekapacitet. Der er allerhøjst tale om sundhedshuse med flere opgaver, men ingen penge eller personale.

Du ved jo faktisk ikke hvor personalet skal komme fra!

Det er derfor helt afgørende, at vi i Thisted Kommune stiller os særdeles kritiske overfor dette initiativ, ikke fordi vi ikke blev udpeget til at få bygget et nyt nærhospital, men fordi vi som borgere risikerer at ende med  ”Tættere på II regninger”.

I Thisted Kommune er borgere og erhvervsliv dybt afhængige af akutfunktionen på Thisted Sygehus, og vi skal derfor kæmpe imod ethvert tiltag som spiller hasard med dens eksistens.

Så Magnus, stik narresutten ind og fortæl os nu sandheden, vi lader os ikke sådan narre!

Forfatter

Related posts

Top