Stjålet knallert: Tre drenge på 11, 12 og 14 år standset midt om natten

Tre drenge på bare 11, 12 og 14 år blev i nat kl. 02.25 standset af Politiet i Struer hvor de blev fundet i besiddelse af en stjålen knallert.

De tre drenge kommer skolehjemmet i Struer, som er et behandlingstilbud for børn og unge. Knud Lauridsen fra Midt- og Vestjyllands Politi er mildest talt overrasket over at møde så unge mennesker på gaden midt om natten, og har derfor sendt sagen videre til både politiets egen forebyggelsesafdeling samt orienteret de sociale myndigheder. Det skriver Dagbladet Struer.

Tidligere på aftenen, kort før kl. 20, blev Politiet også kaldt til Rema 1000 på Vestergade i Struer, hvor en større gruppe unge mennesker skabte utryghed og larm på deres knallerter til stor gene for både kunder og ansatte.

– Vi havde fat i en hel masse deroppe, men når vi kommer kørende i en politibil, er det klart, at de stikker af i alle retninger, og når vi så får fat på dem, er de på gåben, siger Knud Lauridsen til dagbladet.

Foto: Politi.dk

 

Forfatter
Tags

Related posts

Top