Stjal to sække sodavandsflasker uden pant

En eller flere ukendte gerningsmænd står formentlig tilbage med en lang næse efter et indbrud i en lagerbygning uden for Østerild.

Ved at fjerne en plade, som sad foran et vindue efter et tidligere indbrud, skaffede gerningsmanden eller gerningsmændene sig adgang til kælderen i bygningen, der ligger på Falsbjergvej.

Herfra blev der stjålet to sække sodavandsflasker af plastic.

Hvad tyven eller tyvene formentlig ikke opdagede var, at der var tale om tyske flasker, som derfor var uden pant og dermed værdiløse.

Indbruddet fandt sted på et tidspunkt mellem den 31. marts og 3. april.

Foto: Kim Matthäi Leland

Forfatter

Related posts

Top