Støtte til lokalt plastik-projekt

Kapsler, dåser, poser, plastiklåg, dunke, cigaretskod, bøjer og fiskegarn.

Affaldet flyder på mange danske strande, men hvert år frem til 2022 er der hjælp at hente i Miljø- og Fødevare-ministeriets strandoprydningspulje, hvor der netop er uddelt 3,1 millioner kroner til projekter over hele landet.

Et af de projekter der har fået støtte er Strandet i Vorupør, som i oktober også blev tildelt Landdistriktsprisen. Strandet indsamler bl.a. plastik langs kysten, og genanvender det til forskellige ting. Strandet modtager 218.000 kroner i støtte.

– Plastik er en trussel for vores natur og miljø. Det skader både natur og dyr, og det er med til at ødelægge naturoplevelsen langs de danske strande og kyster. Derfor er det en fornøjelse at opleve, hvor stor interesse der er for at hjælpe med at rydde op og yde en frivillig indsats, siger miljøminister Lea Wermelin.

I løbet af 2020 vil Miljøstyrelsen igen åbne for ansøgninger til strandoprydningspuljen. Der er afsat 3,6 millioner kroner i 2020.

25 projekter har fået støtte:

  • Strandet IVS, Thisted, 218.000 kr.
  • ARWOS Service A/S, Aabenraa, 85.000 kr.
  • Sparta Atletik og Motion, Amager Strandpark, samt Nakskov Strand, Jyllinge Strand og Esbjerg Strand, 486.000 kr.
  • FRAK, Amager, Dragør, Strandmøllen og Bellevue, 395.000 kr.
  • Tønnisgaard, Rømø, 15.000 kr.
  • Havodderen, Odder, 44.600 kr.
  • Ryan d’Arcy Metcalfe, Ren Kyst Skallingen, Varde, 70.000 kr.
  • Race for Oceans, Vesterhavet, 99.000 kr.
  • Kolby Kås og Omegns Borgerforening, Samsø, 69.194 kr.
  • Hold Danmark Rent, 10 større åer i Danmark, 99.850 kr.
  • Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud, Syddjurs, 96.124 kr.
  • Hold Danmark Rent, Holstebro, 70.875 kr.
  • Tina Mygind Nordtorp Jørgensen, Vejle, 2.500 kr.
  • Ærø Kommune, Ærø, 15.200 kr.
  • Nationalparkfond Skjoldungernes Land, Roskilde og Lejre, 449.320 kr.
  • Støttecentret Jernstøberiet Kerteminde Kommune, Kerteminde, 2.825 kr.
  • Hold Danmark Rent, 30 kommuner, 249.000 kr.
  • Køge Kommune, Køge, 45.000 kr.
  • Ejby Bylaug, Ejby, 11.500 kr.
  • Camilla Uttenthal, Nyborg og Svendborg, 50.000 kr.
  • Burson Cohn & Wolfe Sport ApS, Vadehavet, 303.000 kr.
  • I/S REFA, 2020, Lolland og Guldborgsund, 245.000 kr.
  • Anne Meyer Knudsen, Aarhus, 14.250.
  • Endelave Hav og Dambrug, Horsens, 16.000 kr.
  • Flemming Rosenaa Dufke, Hjørring, 4.720 kr.

LÆS OGSÅ:

STRANDET vinder Landdistriktsprisen 2019

 

Forfatter

Related posts

Top