Stor gæstedag i NETVAERK Thy-Mors

Torsdag den 29. februar blev en succesfyldt dag for NETVÆRK Thy-Mors, da de åbnede deres døre for en større begivenhed. Med 51 engagerede deltagere, der alle var klar til at netværke, blev det en dag fyldt med spænding og muligheder.
Normalt deltager gæsterne på vores traditionelle møder, men denne gang besluttede vi at prøve noget nyt og ekstraordinært for deltagerne, udtaler Jens-Peter Gøttrup fra NETVAERK Thy-Mors.
Dagens program, der begyndte kl. 6.45, bød på en forsmag på at præsentere sig selv og den virksomhed, man repræsenterer, samt speed networking, hvor deltagerne på skift og under tidspres kunne dele endnu mere om, hvad de tilbyder. Alt dette blev arrangeret for at hjælpe medlemmerne med at anbefale hinanden uden for de formelle møder.

Dan Gyldenberg fra KVR Vikar & Rekruttering og Mona Lagoni fra Dansk Arbejdsmiljø delte information om netværkets mentorprogram og de ugentlige tip, der hjælper medlemmerne med at forbedre deres netværksevner.
Højdepunktet på mødet var et indlæg fra Regin Bjerregaard Iversen og Bjarke Green Pedersen fra Vinhuset, som netop havde deltaget i “Løvens Hule” på tv. Deres spændende fortælling om deltagelsen i tv- programmet og deres rejse til succes understregede vigtigheden af netværk. De påpegede, at de aldrig ville have nået deres nuværende position, hvis de ikke havde deltaget i NETVÆRK Thy-Mors for halvanden år siden.

På det tidspunkt mødte de et tidligere medlem, Benjamin Falgreen Andersen fra Benfa, som hjalp dem med at annoncere online efter Google blokerede deres alkoholannoncer. Ved at fokusere på sociale medier fik de en stor omsætningsstigning og tiltrak investorer, heriblandt “løverne” fra tv.
Men hvorfor bruge tid på relationer og netværk? Ifølge Jens-Peter Gøttrup har alle mennesker relationer og netværk, som er afgørende for deres succes. Nutidens salg er en social begivenhed, der fokuserer på relationer frem for produkter. Det er et håndværk, der kan og skal læres.

NETVÆRK Thy-Mors’ gæstedag var en påmindelse om betydningen af at investere i relationer og netværk, og hvordan det kan åbne døre til nye muligheder og succes.

Forfatter
Top