Arbejdsmiljøet er på dagsordenen i uge 43 i hele EU, hvor man har udnævnt denne uge til den årlige arbejdsmiljøuge. Også lokalt markeres den europæiske arbejdsmiljøuge med en tilbagevendende begivenhed.
– Vi plejer normalt på denne tid at sidde lidt uroligt ved indbakken og krydse fingre for, at der kommer mange flere tilmeldinger. Men i år er det lykkes os at få rigtig mange til at tilmelde sig tidligt – og det giver lidt ro i maven, fortæller Thomas Rosenkrands, der er adm. direktør Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest.
Centeret uddeler for første gang en lokal arbejdsmiljøpris, som har en samlet værdi af 25.000 kroner, i forbindelse med arbejdsmiljøeugen som i år har temaet samarbejde og sundhed.
Arbejdsmiljødagen afholdes på Pinenhus den 24. oktober, hvor der vil være en håndfuld oplægsholdere og ditto repræsentanter fra Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest.
Arkivfoto: Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest.