Stor tysk interesse for Destination Limfjorden

Repræsentanter fra Destination Limfjorden deltog i går på Nordic Travel Trade workshop i Frankfurt, Tyskland. Destination Limfjorden’s mål for deltagelsen var i samarbejde med VisitDenmark at skabe mere opmærksomhed omkring Limfjord’s området omkring Morsø, Skive og Struer Kommuner for tyske turoperatører.

På workshoppen har de lokale repræsentanter haft mange møder med store tyske interessenter som busselskaber, turoperatører med fokus på gastronomi, autocampergæster og kulturturister.

– Det er helt fantastisk at komme ned og snakke med de tyske turoperatører og åbne deres øjne op for Limfjordslandet. Vi har et helt særligt produkt, som er relativt ukendt, især af de tyske turoperatører, derfor har det været en fornøjelse at sprede det gode budskab om vores gastronomiske oplevelser, i forhold til østers og skaldyr og ikke mindst vores helt unikke kulturhistorie, fortæller Destination Limfjordens direktør Kristina Lehmann Schjøtt.

– Molerklinterne, vandring, cykling og vandsport er blev bredt formidlet, og vi ser frem til at få startet samarbejde op med turoperatørerne, tilføjer hun.

I de afholdte møder med de tyske turoperatører, er der blevet udvist stor begejstring for Destination Limfjordens tyske brochure, som findes online. Derudover er de generelt helt betaget og overrasket over den mangfoldighed, som findes i Limfjordsområdet.

Flere af de store tyske busselskaber kendte ikke til Limfjordslandet, men finder området yderst interessant efter en snak med Destination Limfjorden.

 

Forfatter

Related posts

Top