Årets Fyrspil, der i år opføres i Agger, sætter fokus på stormfloden i 1825. En begivenhed, som blev skelsættende for beboerne på tangen og hele Limfjordsegnen. 

 Natten mellem den 3. og 4. februar 1825 blev Agger ramt af en voldsom storm, der hærgede hele den østlige del af Nordsøen. Tidligere stormfloder havde havet ædt af stranden og klitterne, så tangen blev smallere for hver gang. I februar 1825 holdt den ikke længere. Det sorte vand piskede ind over den smalle strimmel land og slugte alt, hvad der stod i vejen. Stormfloden delte brutalt tangen i to lidt syd for Agger. Gennembruddet og Agger Kanal blev begyndelsen til en afgørende ændring af livet ved Limfjorden. Det er på dette bagtæppe, at årets Fyrspil, ”Gennembruddet” udspiller sig. 

Vi følger en lille gruppe fiskerfamiliers liv på tangen. Livet er barskt i det flade, forblæste landskab, men her beklager man sig ikke. Mændene fisker – enten på havet eller i fjorden. Og i mændenes fravær fokuserer forestillingen på fællesskabet blandt fiskerkonerne.

Stykket giver indblik i liv og hverdagsliv i et lille, isoleret samfund, hvor de lever med den evigt nagende frygt for, at mænd og sønner ikke vender hjem fra havet. 

Tre generationer af kvindeskæbner

Forestillingen skildrer tre generationer af kvindeskæbner: Den gifte kvinde, som arbejder hårdt for at holde sammen på familien, den giftemodne, unge pige med livet foran sig, og bedstemoren, som ikke længere kan trække sin del af læsset og måske endda er en byrde for arbejdsfællesskabet.
 Kvindernes liv og skæbner væver sig ind og ud af hinanden. Nogle er forbundne gennem blodsbånd, andre af naboskab, alle af skæbnefællesskabet på tangen. Deres hverdag er fyldt med udfordringer, konflikter og glæder, og stykket skildrer med et glimt i øjet deres indbyrdes forhold og dagligdagen. Masser af humor er der også i skildringen af thyboernes møde med ”kjøwenhavnere”, de fremmede, der indfinder sig udefra. 

Men Intet er dog nogensinde nemt for fiskerkonerne. Og på en enkel skæbnesvanger nat forandres deres tilværelse for altid.

Erfarne kræfter bag manuskript og lokal instruktion

Årets forestilling er skrevet af den erfarne dramatiker Randi Lindholm Hansen, København, som tidligere har skrevet manuskripter til teaterforestillinger samt film og TV.
Hun er uddannet som manuskriptforfatter på Goldsmiths i London og har studeret kreativ skrivning i Malmø, ligesom hun har en universitetsgrad i manuskriptskrivning og filmstudier fra Bahcesehir Universitetet i Istanbul. Hun er desuden en del af filmskolen 18Frames.

Instruktør er Hans Stokholm Kjer fra Jegindø, som er kendt som instruktør af Thyholmer-revyen og flere forestillinger for børn og unge. Hvis der er noget bekendt ved navnet i Fyrspils-sammenhæng, er det ikke tilfældigt. Hans far Niels Stokholm er forfatter til flere tidligere Fyrspil.

Mennesketyper på tværs af tid og sted

Hans Stokholm Kjer glæder sig til sin debut som Fyrspils-instruktør og siger:

“Jeg ser det som min opgave at forme forestillingen sammen med Fyrspillere, som er enormt dygtige og engagerede. Jeg ser en mulighed i, at vi foruden at opføre et vigtigt historisk spil også får trukket tråde til mange af de ”storme”, der udspiller sig i verden i dag.  Samtidig vil jeg også gerne vise, at de mennesker, der levede dengang på tangen, ikke er så forskellige fra os i dag, som vi måske går og tror. Dengang som nu var der nogle, der følte sig hævet over alle andre, der var de ydmyge typer, som helst ville falde i med tapetet, de ukuelige optimister og de evigt bekymrede. På den måde er stykkets personer relevante på tværs af tid og sted, og det vil vi gerne gøre til en ekstra oplevelse for publikum.”

Fyrspillet ”Gennembruddet” opføres i Agger og der spilles fem forestillinger fra den 2. til den 6. juli.

Første læseprøve afholdes den 3. marts kl. 19 på Bedsted Skole, hvor skuespillere og instruktør for første gang mødes om manuskriptet.

Kilde og Fotos : Fyrspillene i Sydthy

Billedtekst: Billedet viser aggerboere, der skærer ”havtørv” til brændsel. Billedet er venligst udlånt fra Kystdirektoratets fotosamling og er taget ca. 50 år efter stormfloden, men afspejler stadig meget godt livsvilkårene på tangen i 1800-tallet.