Plastik i havene er ikke et blot et globalt problem uden lokale konsekvenser, langs Vestkysten skyller ikke mindre end 1000 ton plast op på strandene om året.
Med virksomheden Strandet har de to ejere Anne Julie Müller og Jens Wilhelm Jørgensen taget et initiativ, der skal gøre noget ved plastikproblemet. Blandt andet er de med til arrangere strandrydderdag, hvor omkring 60 frivillige indsamler affald langs kysten.
Strandet holder til i et gammelt autoværksted i Nørre Vorupør, hvor der både er kaffebar, havplastværksted og oplevelsesrum.
Jens Wilhelm Jørgensen fortæller, at Strandet genanvender noget af det indsamlede plastaffald, mens andet bliver kørt på kommunens genbrugsplads.
– Vi laver forskellige produkter, nøgleringe og knapper for eksempel. Det er lidt fantasien, der sætter grænser, uddyber Jens Wilhelm Jørgensen.
Derudover har Strandet også et ønske om at formidle hvordan plast og affald påvirker den danske natur.