Efter længere tids tvivl om, hvorvidt årets studenter må fejre det i studentervogne landet over, har regeringen og Folketingets partier besluttet, at årets studenter skal have lov at køre studenterkørsel.
Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet onsdag aften.
Dermed får de alligevel lov til at fejre deres eksamener med den traditionelle studenterkørsel, selv om coronavirusset fortsat er til stede i landet.
Studenterkørslen er kun tilladt, hvis det foregår klassevist for at undgå større forsamlinger.
De nærmere retningslinjer er i øjeblikket ved at blive udarbejdet. De ventes at være klar i løbet af de kommende dage.
Men ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ligger det allerede nu fast, at de unge får lov at drikke alkohol i vognene.
Så er der nyt om studenterkørsel #dkpol @RosenkrantzT @UVM_dk pic.twitter.com/C03bee1vr2
— Regeringen (@regeringDK) June 3, 2020
/ritzau/
Foto: Struer Kommune