Sunesen med gode chancer for endnu en PL-medalje

– Det er et stærkt dansk hold, vi sender til PL i Tokyo.

Ordene kommer fra Michael Møllgaard Nielsen, der er elitechef i Parasport Danmark, der sammen med DIF og Team Danmark netop har sat ord på forventningerne til den danske medaljehøst.

Målet er at hente 5-7 medaljer med hjem til Danmark.

En af de helt store medaljefavoritter er Daniel Wagner, som lige nu bedre end nogensinde før i længdespring. Desuden stiller Peter Rosenmeier stiller op til PL som forsvarende bordtennismester ved EM, VM og PL.

Desuden nævnes de danske dressurryttere, der bl.a. tæller Susanne Jensby Sunesen fra Hundborg som dem, der kan levere flere store overraskelser. Susanne Jensby Sunesen, der er med ved legene for tredje gang, vandt sølv de seneste Paralympiske Lege i Rio i 2016.

De danske paradressur-ryttere skal i aktion fra den 26.-30. august. Siden i tirsdags har både heste og ryttere været i karantæne i Aachen i Vesttyskland. Her skal de opholde sig frem til på onsdag, hvor turen så endeligt går mod den japanske hovedstad.

LÆS OGSÅ:

Iværksætter fra Mors sørger for musikken ved para-dressur i Tokyo

Foto: BESTSELLER for DIF og Team Danmark

Forfatter

Related posts

Top