I denne uge har en svensk journalist været på besøg i Morsø, Struer og Skive Kommune, som udgør Destination Limfjorden.
Journalisten kommer til at skrive artikler om Limfjordsområdet og særligt østersene for TT Nyhetsbyrån, som er et stort skandinavisk nyhedsmediehus.
– Vi er meget begejstret for, at han har valgt at komme til vores område, for at udforske de særlige oplevelser vi kan tilbyde. Det er en god mulighed for at få svenskernes øjnene op for de skjulte skatter der gemmer sig her. Og eftersom han er i vores område over flere dage, har vi også mulighed for at sammensætte et program, hvor han får set store dele af Destination Limfjorden – og det er vi rigtig glade for, fortæller Destinationsdirektør Kristina Lehmann Schjøtt.
Undervejs har journalisten bl.a. besøgt Østersbaren i Glyngøre ligesom han sammen med museet på Mors har været arkæolog for en dag, hvor han har udforsket den specielle undergrund på Mors med moler og fossiler.
På hele presseturen har den svenske journalist været ledsaget af Colin John Seymour Jr., direktør for Skaldyrshovedstaden. Han har stor viden omkring østers og skaldyr, men også omkring Limfjordensområdet og er derfor med til at give svenskeren et oplevelsesrigt ophold i Limfjordslandet.
Foto: Mette Johnsen