Syng dagen godt i gang på biblioteket

Morsø Folkebibliotek fortsætter samarbejdet med Nykøbing Kirke om sangen på biblioteket.

“Syng dagen godt i gang” er en række morgensangs-arrangementer, hvor der synges en halv time i biblioteksrummet, med akkompagnement af Nykøbing Kirkes organist.

– Det blev helt fra start en stor succes, så det er naturligvis noget vi fortsætter med i den nye sæson, fortæller bibliotekar Anne Korsbo fra Morsø Folkebibliotek.

– I foråret var der hver gang 40-50 til at synge med, og det var rigtigt dejligt at opleve, og vi håber på, at ligeså mange der har vil synge sammen med os, når vi starter morgensangen op igen.

– Mandag d. 2. september kl. 9.30 er første gang vi synger sammen i efteråret, derefter vil der være en gang om måneden hvor vi mødes, til slutningen af året, slutter Anne Korsbo

Forfatter

Related posts

Top