Det er godt fire måneder siden, at Rusland invaderede Ukraine og sendte millioner af indbyggere på flugt.
Mindre end en måned senere etablerede Thisted Kommune et nyt kontor i Storegade, hvor ukrainere, der er kommet til Thy, få hjælp til at ansøge om opholdstilladelse samt få svar på en lang række spørgsmål omkring opholdstilladelse, bolig, forsørgelse, uddannelse og job.
En opgørelse viser, at kontoret indtil videre har haft kontakt til 489 ukrainere, hvoraf 235 er voksne og 153 er børn.
Frem til i sidste uge havde 225 af disse fået opholdstilladelse.
Dermed er Thisted Kommune meget tæt på at nå den tildelte kvote på 242 ved 30.000 ukrainske flygtninge til Danmark.
Foto: Thisted Kommune