En 48-årig kvinde fra Hals fik flere sigtelser på – nå ja; halsen – efter en taxatur fredag aften.
Kvinden blev hentet af en taxa i Ås nord for Vilsund og blev kørt til Shell-stationen i Thisted. Herfra lykkedes det hende at stjæle to flasker vodka og en energidrik. Tilbage i taxaen gik det op for chaufføren, at kvinden ikke havde penge til at betale for turen med.
Derfor satte chaufføren kursen mod politistationen i Thisted, hvor hun blev sigtet for butikstyveri og for bedrageri.
Foto: Rigspolitiet