De danske mikrobryggerier skal have bedre mulighed for at imødekomme den stigende efterspørgsel på øl uden alkohol. Samtidig skal den alkoholfrie øl smage bedre.
Teknologisk Institut står i spidsen for projektet, der skal hjælpe de danske mikrobryggerier til at brygge en billigere og mere smagfuld alkoholfri øl.
– På det danske ølmarked er der ikke mange alkoholfrie specialøl, der er danske. Så de danske mikrobryggere vil rigtig gerne være en del af det voksende marked med en mere smagfuld specialøl uden alkohol, fortæller Karin Loft Eybye, der er seniorkonsulent på Teknologisk Institut.
Lige nu er det en udfordring for mikrobryggerierne, at den alkoholfrie øl er dyr at producere, så processen skal ifølge Karin Loft Eybye være billigere og mere bæredygtig.
– Traditionelt bliver den lavalkoholiske øl produceret ved, at man fysisk fjerner alkoholen efter brygningen. Og det går ofte ud over smagen og kræver også dyrt udstyr. Det er en udfordring for mikrobryggerierne. Det vil vi gerne være med til at teknologiudvikle, så det gør det muligt for de mindre bryggerier at brygge øllen billigere og mere bæredygtigt end den i forvejen alkoholfrie øl, siger hun og fortæller, at efterspørgslen på alkoholfrie øl i Danmark er stigende:
.
.
I projektet forventer man at reducere CO2-udledningen ved brygningen. Også maltforbruget skal halveres sammenlignet med almindelige øl.
Projektet er blandt andet støttet af Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklingsprogram, GUPD.
I 2018 blev der solgt 18 millioner alkoholfrie øl i Danmark.
/ritzau/