Thisted Bolig på vej med nye ældre boliger på Grønningen

Thisted Bolig kan fortsætte arbejdet med at planlægge opførelsen af 12 nye ældreboliger på Grønningen i Thisted. Ønsket om de de nye boliger skal ses i lyset af, at befolkningsprognoserne viser, at der vil være en kraftig stigning i antallet af borgere i Thisted by i alderen +65 år i perioden fra 2021-2036. Det sammenholdt med, at Thisted Bolig har 114 på venteliste gør, at Erhvervs-, Klima-, Miljø- & Teknikudvalget i Thisted Kommune, har valgt at godkende kommunal medfinansiering af byggeriet indenfor gældende lovgivning.

De 12 boliger bliver alle tre værelses bolig på mellem 68 og 82 kvm., og kommer efter planerne til at koste mellem 6.248 og 7.017 kroner om måneden.

Det er nu op til kommunalbestyrelsen endeligt at godkende planerne.

Foto : Thisted Bolig

Forfatter
Top