Thisted-borgmester: – Enhver genåbning hilses velkommen

Mens glæden var mere afmålt på borgmester-kontoret i Morsø Kommune hos Venstre’s Hans Ejner Bertelsen, så var glæden over regeringens genåbningsplan ikke til at tage fejl af os Thisted Kommunes socialdemokratiske borgmester Ulla Vestergaard.

For selvom hun tidligere til Nordjyske har udtalt, at hun helst var fri for regionale genåbninger, så hilser hun nu den delvise genåbning velkommen:

– Jeg tænker, at enhver genåbning kun kan hilses velkommen, da alle i hele landet higer efter at kunne komme tilbage til et mere normaliseret liv, med de restriktioner og gradvis lempelser der nu myndighedsmæssigt og politisk er besluttet.

Samtidig bemærker borgmesteren, at de åbninger der nu synes at blive iværksat, bliver fulgt meget nøje, så nye genåbninger måske snarest også kan komme på tale:

– Og så tror jeg det er ualmindelig vigtigt at kommunikation, forklaringer og information følges tæt op, så forståelse af hvad man politisk og sundhedsmyndighedsmæssigt mener er forsvarligt, kan forklares nogenlunde forståeligt, lyder opfordringen fra Ulla Vestergaard.

LÆS OGSÅ:

– Ikke den åbning jeg havde håbet på

Foto: Bertel Bolt

Forfatter

Related posts

Top