Thisted Bryghus hiver produktion af populær sodavand hjem til Thy

Der skal igen tappes Thy Sodavand på Thisted Bryghus.

Det er længe siden, at den populære læskedrik, hvis opskrift har tilhørt det lokale bryghus i generationer, er blevet brygget i Thy. Men det bliver der lavet om på nu:

– De sidste mange år har vi ikke selv kunnet brygge og tappe de farverige smagsoplevelser for store og små, men det kan vi snart igen. Et nyt anlæg er på vej og forventningerne er store, skriver bryghuset i et opslag på facebook.

Thy Sodvand er de seneste 12 år blevet tappet på Mineralvandsfabrikken Frem A/S i Ribe, skriver Nordjyske.

Foruden Thy Sodvand har bryghuset i Thisted sammen med Bryggeriet Vestfyen retten til at producere den populære Jolly Cola.

Fra den 1. juli, hvor produktionen af de lokale sodavand igen påbegyndes lokalt, lever bryghuset derfor op til sit egentlig navn: Thisted Bryghus – øl og mineralvandsfabrik.

Foto: Thisted Bryghus

Forfatter

Related posts

Top