Thisted Bryghus med i verdens største online ølsmagning

Thisted Bryghus skal sammen med 11 andre danske bryggerier forsøge at slå verdensrekorden i virtuel ølsmagning.

Det er Royal Unibrews brewpub Anarkist og webshoppen Craft Makers Collective der står bag rekordforsøget, der sendes live fra Tivoli og som bliver vist på TV2 Play.

Målet er, at 60.000 danskere vil deltage i ølsmagningen – og dermed vil en plads i Guinness Rekordborg være sikret.

For at blive en del af rekordforsøget skal man købe en såkaldt smagekasse, som indeholder de i alt 12 øl.  Derudover indeholder kassen to cokctails samt en øl til dagen derpå.

Smagekasserne kan bestilles HER frem til 3. maj eller så længe lager haves.

Thisted Bryghus har gennem perioden med corona været med i flere ølsmagninger.

– De virtuelle ølsmagninger har været en meget positiv oplevelse. Der har været stor opmærksomhed om arrangementerne hidtil, og de har kørt professionelt. Virtuelle ølsmagninger er selvfølgelig en anden måde at gøre tingene på, men jeg tror, de – i et eller andet omfang – er kommet for at blive. Vi har i hvert fald været glade for at deltage, siger direktør i Thisted Bryghus Aage Svenningsen til TV Midtvest.

Foruden Thisted Bryghus er også Bryggeriet Skands, Beer Here, Åben Anarkist, Nørrebro Bryghus, Kissmeyer Brewing, Ugly Duck Brewing Company, To Øl, Skanderborg Bryghus, Amager Bryghus og Midtfyns Bryghus en del af rekordforsøget.

Arkivfoto: Thisted Bryghus

Forfatter

Related posts

Top