Thisted FC har forlænget kontrakten med den 20-årige forsvarsspiller Mathias Myrthue.
Mathias Myrthue startede med at spille fodbold i lokale Tilsted IK, og har siden han fyldte 8 år spillet for Thisted FC. Mathias Myrthue debuterede i NordicBet Ligaen som U-19 spiller i 2017 og har siden udviklet sig til at være stamspiller på klubbens 2. divisionshold.
– Mathias Myrthue er en komplet forsvarsspiller der kan udvikle sig yderligere i fremtiden og det var derfor helt naturlig for Thisted FC, at forlænge aftalen med forsvarstalentet Myrthue, udtaler konsulent i Thisted FC Karl Kristian Guldhammer, der indtil for nyligt var administrerende direktør i fodboldklubben.
Aftalen løber til den 30. juni 2021.
Foto: Rasmus Lykke