Thisted FC henter keeper med erfaring fra U-landsholdene

Thisted FC forstærker sig på målmandsposten, eftersom man med øjeblikkelig virkning har skrevet kontrakt med det tidligere FCM-talent og ungdomslandsholdsmålmand, Andreas Raahauge.

Andreas Raahauge kommer til klubben efter at have spillet et flot efterår i Holstebro BK.

– Han har været tilknyttet de danske landshold hele vejen fra U16 til U21 landsholdet, så det er en målmand, der er skolet fantastiske. Dertil har Andreas også erfaringer fra 1. division, hvor han tidligere har optrådt for både Skive IK og FC Fredericia, skriver klubben i en pressemeddelelse.

Andreas Raahauge har taget tilløb til at slå igennem som seniorspiller, men har i efteråret vist, at han er en målmand med et kæmpe potentiale.

– Det potentiale ønsker Thisted FC at være med til at folde ud i fuldt flor, hvorfor vi, hos Thisted FC, selvfølgelig er svært begejstret for at have fået Andreas i TFC-folden.

Andreas Raahauge har skrevet kontrakt med Thisted FC frem til sommeren 2023.

Foto: Thisted FC

Forfatter

Related posts

Top