Thisted FC tæt på ny træner

En ophedet afslutningsfest blev det sidste aftryk den tidligere cheftræner for Thisted FC’s 2. divisionsherrer Bo Zinck satte i klubben.

Efter en batalje med assistenttræner Peter Christensen, som helt planmæssigt og uden dramatik er stoppet i klubben, efter et ølspil sagde klubben farvel til Bo Zinck:

– Grundet uoverensstemmelser der ikke er foreneligt med klubbens værdier, standser samarbejdet med øjeblikkelig virkning, lyder den indtil videre eneste officielle forklaring fra klubbens side.

I næste uge starter truppen op med træning igen. Som det ser ud lige nu bliver det uden en ny cheftræner ved roret.

– Nu skal man jo aldrig sige aldrig i den her fodboldverden. Vi ved, at tingene kan ændre sig hurtigt, men vi er kommet så langt i den proces, at jeg godt tør sige, at vi er tæt på at kunne præsentere en ny træner, fortæller klubbens bestyrelsesformand Peter Boel til Nordjyske.

Thisted FC starter den nye sæson ud med en kamp på hjemmebane imod Aarhus Fremad den 7. august.

Arkivfoto: Ramus Lykke

Forfatter
Tags

Related posts

Top