Thisted Kommune rydder op i bygninger: rives ned eller sælges

Thisted Kommune har igang projekt “Kloge m2” (kloge kvadratmeter), der har til formål at nedbringe antallet af kvadratmeter, der ejes af kommunen, og som ikke anvendes længere. Lokaliteterne enten lejes ud, opsiges, sælges eller rives ned.

Derfor har kommunalbestyrelsen nu besluttet, at Sjørring Skoles tidligere SFO bygning ”Myren” udbydes til salg uden mindstepris.

Tre boliger nedrives, og det drejer sig om en lærerbolig ved Tingstrup Skole i Thisted, en lærerbolig ved Sennels Skole, der anvendes i mindre grad, og det vurderes, at bygningen ikke kan sælges, da den ligger som en integreret del af skolen, hvorfor den nedrives, når det nye børnehus i Sennels er færdigbygget – samt Skolevej 4 i Frøstrup, der anvendes i mindre grad, og det vurderes, at bygningen ikke kan sælges, da den ligger som en integreret del af skolen, hvorfor den nedrives.

Foto: Thisted Kommune

Forfatter
Top