Fysisk fremmøde i skolerne her efter sommerferien kræver, at de ældste elever skal lyntestes for coronavirus to gange om ugen.
I Thisted Kommune har man besluttet, at sende et podehold afsted til de skoler, som har langt til et testcenter. For de elever, som går på en skole der ligger tæt på et testcenter, er det op til forældrene at få eleverne testet.
Det skriver Nordjyske.
– Vi vil i den første uge føre statistik over, hvor mange elever, der bliver podet, siger Per Overgaard, chef for undervisning og fritid i Thisted Kommune, til avisen med henvisning til at kommunen sideløbende vil vurdere behovet for podninger.
For eksempel er det en mulighed, at sende elever fra skoler tæt på et testcenter i samlet flok til en test.