Thisted skal fortsætte som Elitesportskommune

Team Danmark ønsker, at Thisted Kommune også den kommende periode fra 2026-2030, udpeges som Elitesportskommune. Derfor er Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget gået i gang med at planlægge det videre forløb for processen, der skal udmønte en udpegning senere på året.

Der er på fritidsområdet afsat 1,6 mio. kr. til eliteidrætsområdet i Thisted Kommune i år 2025, hvoraf Team Danmark giver tilskud på 50.000 kr. til elitekommune.

Der er i overslagsårene budgetteret med sportstalentklasser, Eliteidrætskonsulent og Eliteidrætsrådet, hvorfor der ikke på nuværende tidspunkt er en økonomisk barriere for genforhandlingsprocessen med henblik på indgåelse af ny aftale fra år 2026.

Administrationen indstiller derfor til politikerne, at man iværksætter processen, der kommer til at vare resten af året.

Forfatter
Top