Thisted-svømmer udtaget til EM

Når der i næste måned bliver afholdt EM i langbane i Ungarn, så bliver det med deltagelse af en Thisted-svømmer på det danske landshold.

Dansk Svømme Union har nemlig udtaget Karoline Sørensen til holdkappen 4 x 100 holdmedley mix.

Det unge talent missede trods sejre i både 100 og 200 meter ryg ved Danish Open kvalifikationskravet til de individuelle konkurrencer ved EM i Budapest. Alligevel ser landstræner Stefan Hansen et stort perspektiv i både Karoline Sørensen og den øvrige del af landsholdet:

– Truppen er ung og rigtig talentfuld, og jeg er sikker på, at flere af svømmerne kommer til at repræsentere Danmark på flot vis – også i et fremtidigt perspektiv, udtaler landstræneren til Danske Svømme Union’s hjemmeside.

EM i Ungarn finder sted i Budapest med et års coronaforsinkelse i dagene 17.-23. maj.

 

Forfatter

Related posts

Top