Thisted’s nye akutbil testet på Jyllandsringen

Fra årsskiftet overtager den såkaldte præhospitale virksomhed under Region Nordjylland driften af akutbilerne i regionen fra Falck. Derfor er der indkøbt 11 helt nye akutbiler, hvoraf den ene skal have base i Thisted.

I går blev de nye akutbiler testet af de paramedicinere, som fremover kommer til at sidde bag rattet, på Jyllandsringen. Det skriver TV2 Nord.

De 35 nye paramedicinere og tidligere Falck-folk skal nemlig lære at tøjle de mange hestekræfter, inden de kommer ud på landevejene i deres nye biler.

Derfor har det været vigtigt for den præhospitale enhed, at det ikke er hvem som helst, der sætter sig bag rattet i de nye akutbiler.

– Man skal være en habil chauffør, og de her chauffører har mange års erfaring i ambulancetjenesten, så de er vant til at køre bil, siger Kenneth Lübcke, der er enhedschef i Region Nordjylland, om sin nye stab af akutchauffører.

De 11 nye akutbiler er udstyret med alt i sikkerhedsudstyr, og de kan køre op til 235 kilometer i timen.

Arkivfoto

Forfatter
Tags

Related posts

Top