Thy Erhvervsforum ser tilbage på produktivt år

I aftes var der generalforsamling i Thy Erhvervsforum, og formand Lars Torrild benyttede i den forbindelse lejligheden, som det hører sig til, til at sætte et par ord på det seneste års tid.

Han fremhævede i sin beretning bl.a. engagementer i Task Force Hanstholm i forbindelse med udvidelsen af Hanstholm Havn hvor en række spændende projekter og investeringer nu er i støbeskeen, og som vil bidrage til den øgede aktivitet og vækst når havneudvidelsen er færdiggjort.

Lars Torrild, formand for Thy Erhvervsforum. Arkivfoto

Herudover blev samarbejdet med de lokale handelsstandsforeninger der med den nye handelstandschef Michael Vendelbo i spidsen, skal løfte de udfordringer og forandringer, der i
disse år rammer detailhandlen, og dermed understøtte de attraktive og levende bymiljøer.

Thy Huset og Food Cluster Thy
I sommers rykkede Thy Erhvervsforum som de første ind i ”Thy Huset”, og har i tæt samarbejde med Dragsbæk fået skabt det virksomhedsfællesskab i Thy, der skal rumme et Center for bæredygtighed og Fødevarer, Sekretariats- og virksomhedsservice samt et Iværksætter- og Inkubator miljø for de små og nystartede virksomheder.

– Ca. 125 arbejdspladser fordelt på mere end 35 virksomheder, institutioner, erhvervsaktører mv. er på plads i Thy Huset, når de sidste ombygninger er færdiggjort. Vi kan dermed både glæde os over at Thisted Kommune har fået et meget spændende erhvervscenter og den overvældende opbakning, der har været fra virksomheder og andre interessenter til at støtte op om den gode ide, fortalte Lars Torrild til de små hundrede fremmødte.

Foto: Thy Erhvervsforum

Forfatter

Related posts

Top