Thy fik allermest regn af alle

Thy var det sted i landet hvor der faldt allermest regn i søndagsdøgnet. DMI skriver på Twitter, at den højeste nedbørsintensitet blev registreret i Thisted Kommune med 27,1 mm på 30 min.  Det er næsten dobbelt skybrud, skriver instituttet.

Ved et skybrud falder der mindst 15 mm regn i løbet af en halv time.

– En måler i Thisted Kommune står ligeledes for dagens nedbørmaks. på 45,4 mm.

Kraftigst var skybruddet i Silstrup lidt uden for Thisted. Her faldt der mellem kl. 6 og 7 søndag morgen hele 25,4 millimeter regn i løbet af en halv time. Samme sted blev der hele døgnet registreret over 45 millimeter nedbør.

Derudover blev der også registreret skybrud i bl.a. Nykøbing (20,2 mm. på 30 minutter) og i Erslev (30,7 mm. på 30 minutter).

Forfatter

Related posts

Top