Thy har det højeste smittetryk vest for Storebælt

Thisted Kommune ligger nu så højt på listen over antallet at nye registrerede coronatilfælde, at antallet af smittede pr. 100.000 indbyggere ikke er højere noget andet sted på hverken Fyn eller i Jylland.

Ifølge de seneste tal fra Statens Serum Institut, som i skrivende stund senest er opgjort tirsdag den 26. januar, er der  registreret 11 nye tilfælde af coronavirus i forhold til dagen før. I alt 57 thyboer er blevet konstateret smittet i de foregående syv dage, hvilket giver et incidenstal på 131,4 (antal smittede pr. 100.000 indbyggere).

Corona smittetal fordelt efter postnumre i Thy. Kilde/grafik: Thisted Kommune

I alt 858 thyboer har været eller er stadig smittet med coronavirussen.

0 nye smittede på Mors
Bedre går det på Mors, hvor der ikke er registreret et eneste nyt corona-tilfælde i to dage.

Incidenstallet falder til 64,3 svarende til, at 13 personer er blevet konstateret smittet de foregående syv dage.

I alt 459 morsingboer har været eller er stadig smittet med coronavirus.

Foto: Line Bloch Klostergaard

Forfatter

Related posts

Top