I Thy ved vi godt, at Thy er noget særligt, men nu slår en ny videnskabelig artikel fra Aalborg Universitet det fast: At thyboerne har formået at omfavne egnens særegne natur og skabe et stærkt brand, der har givet lokal udvikling og fremhævet Thy på danmarkskortet. Ja sågar på verdenskortet, som de efterhånden mange rosende Thy-reportager fra internationale medier som New York Times og Forbes Magazine viser.
Det er Ina Drejer, Professor på Aalborg University Business School, og Lea Holst Laursen, lektor på Institut for Arkitektur og Medieteknologi, der har stået bag undersøgelsen, som netop er blevet offentliggjort i en ny bog om stedsudvikling i Europas udkants-regioner, ”European Regional Policy and Development”.
De to forskere har undersøgt lokale udviklings-initiativer med blandt andet Thy som case, og i den proces har de set en ændret forståelse af Thy, der i mange år var glemt på den nationale arena, men som nu fremstår med en klar og udpræget positiv identitet.
”Det er en identitet, hvor ikke blot lokalbefolkningen er stolte af den unikke natur, men hvor naturen og den tilknyttede livskvalitet også er blevet et brand for Thy over for omverdenen. Den ændring udspringer i vid udstrækning af, at Thy har formået at sætte sine stedbundne karakteristika på dagsordenen som katalysator for lokal udvikling. Det har bl.a. udnævnelsen af Nationalpark Thy og den samtidige udvikling af surfermiljøet været drivere for”, forklarer Ina Drejer.
Drejers og Laursens studie viser, at der ligger en mangesidet tilgang til grund for det, Thy har opnået. Et samspil, hvor Thy som et unikt fysisk sted er blevet tydeliggjort, og hvor offentlige myndigheder, lokale virksomheder, iværksættere, engagerede borgere, frivillige og ildsjæle alle har været med til at se og løfte værdierne i området og skabe de personlige fortællinger om Thys unikke karakter.
”Det er samspillet mellem sted, aktører og fortællinger, der er fundamentet for, at strategien om at dyrke Thy som et attraktivt område for en ”nature-based lifestyle”, hvor det er muligt at leve det gode liv i harmoni med naturen, er blevet en succes”, fortæller Lea Holst Laursen. Og det er en succes, som andre steder og aktører kan lære af, fortsætter Laursen:

”Det handler om vigtigheden af dels at tænke på tværs af siloer, herunder at tænke fysisk planlægning og erhvervsudvikling sammen, og at tage afsæt i lokale bottom up-processer, der er baseret på en mangesidet forståelse af de potentialer, der er tilstede. En forståelse af, at der skal mange forskellige aktører i spil for at forløse disse stedbundne potentialer. Der findes ikke en onesize fits all-løsning for stedsbaseret udvikling, det kræver derimod en langsigtet og mangesidet indsats, der forbinder erhvervsudvikling, natur- og landskabspleje, livskvalitet og lokale entreprenører”.

Foto: Mette Johnsen