Thy Rock om aflysning: – Vi havde glædet os

Der var skidt nyt til både landets festival-arrangører og ikke mindst gæsterne, da statsminister Mette Frederiksen mandag aften holdt pressemøde.

Regeringen vil nemlig opretholde forbud mod store forsamlinger frem til og med august.

Det kommer til at gå ud over bl.a. Thy Rock, Morsø Festival, Alive Festival, Vilsund Marked og Kulturmødet. Og på den lidt større nationale scene også Tinderbox og Roskilde Festival blandt mange andre arrangementer og events.

Thy Rock havde i år det der af mange beskrives som det bedste program i mange år. På plakaten stod både danske og internationale stjerner som Lukas Graham, The Script, Nik & Jay, Magtens Korridorer, Carpark North og lokale Jonah Blacksmith.

Forbuddet blev dog alligevel modtaget med forståelse, omend arrangørerne er “kede af det”:

– Vi havde glædet os til årets fest i Thy. Men vi har også STOR forståelse for myndighederne beslutning, som vi selvfølgeligt bakker 100% op omkring. Vi skal passe på hinanden og vi skal passe på Danmark i den her situation, skriver Thy Rock på Facebook.

 

LÆS OGSÅ:

Kulturmødet afviser ikke at skubbe årets møde

 

Forfatter

Related posts

Top