Thy sætter fokus på mændene i hele denne uge

For nyligt blev alle kvinder hyldet i Thy, og nu er det blevet mændenes tur når der i hele denne uge er Men’s Week i Hanstholm, Hurup og Thisted.

Der bliver masser af tilbud for enhver smag: Alt fra pop-up butik med stærke tilbud til konkurrencer med præmier herunder produkter fra lokale Klitmøller Collective og ELSK samt e-sportsstjernerne fra Astralis. Man kan få målt hørelsen, smage gode vine, finde nye lækre briller til sport eller hverdag og et hav af andre spændende aktiviteter og tilbud.

– Det sker for i samarbejde at være med til at løfte hele Thy som et godt sted at handle, samt at styrke fællesskabet om at fortælle den gode historie om Thy og alle de kvaliteter, området har, fortæller handelstandschef Michael Vendelbo.

Jason Watt’s bil til Thisted og biler i Hurup
Mens Week kommer til at byde på masser af spændende aktiviteter.

Blandt mange aktiviteter i Thisted, kårer I. P. Jacobsen Centret ”Thy’s Sejeste Far”, ligesom racerkøreren Jason Watt udstiller hans Ford GT Racer ved Jyske Bank Bilen kan man vinde en køretur i til Sportscar Event.
Det sker lørdag en 8. juni, hvor man samtidigt holder ”Mini-træf” i gågaden i Hurup.

– I Hurup kan man komme med sin motorcykel, amerikanerbil eller specialbil og vise den frem i gågaden. Der er kaffe og kage til udstillerne og musik med Hans Ravn til gæsterne, mens de ser på de udstillede motorkøretøjer og går på jagt i butikkerne efter det væld af gode tilbud, der diskes op med, fortæller Michael Vendelbo.

Foto: Pressefoto

Forfatter

Related posts

Top