En 22-årig mand fra Thisted er blevet varetægtsfængslet frem til den 9. maj for trusler.
Sent tirsdag aften skulle thyboen have taget halsgreb på en 18-årig mand der er vidne i en voldssag hvor den 22-årig er involveret. Den 18-årige blev også udsat for spark ligesom han blev truet med en kniv.
Truslerne skulle være blevet fremsat i en tunnel under Ringvej i Thisted.
Den 22-årige har forklaret, at han grundet en tre dage lang druktur ikke husker at skulle have truet den 18-årige.
Foto: Rigspolitiet